Konkurrenceregler

Copyright©Hørsholm Fotoklub

 

Konkurrenceregler – Hørsholm Fotoklub

 

Temakonkurrence (dommerbedømt)

 

Konkurrencen forløber som følgende:

 

På medlemsmøde1 annonceres det valgte tema.

Inden mødet måneden efter (møde 2) skal billederne, højst 3 pr. deltager, være afleveret til den billedansvarlige som sender billederne til dommeren. Billederne skal være i jpg-format, højst 1920 pixel i bredden og 1080 i højden. Filstørrelse maks. 2 MB. EXIF data bør indeholde fotografens navn samt optagedata som blænde, lukkertid, brændvidde m.v. Eventuel aflevering i juli eller august udskydes til september. Billederne skal være taget efter annoncering.

På møde 3 (to måneder efter udskrivning) præsenterer dommeren billederne. På samme møde udskrives ny konkurrence.

 

Bedømmelse:

 

Bestyrelsen finder en dommer, udefra eller blandt medlemmerne. Alle billeder, minus de tre dommeren anser som de bedste, præsenteres i vilkårlig rækkefølge. Til sidst motiverer dommeren sit valg af vinderne i rækkefølgen 3., 2. og 1. plads.

 

Det fri billede (medlemsbedømt)

 

Denne konkurrence afholdes hver anden måned forskudt i forhold til temakonkurrencen. Der kan indsendes 1 (et) billede. Månedens billede er med frit emne og kan veksle mellem digitalt og papir. Er opgaven digital sendes billederne senest 5 dage før mødet til den billedansvarlige. Billedet skal, som i den dommerbedømte konkurrence,  være i jpg-format, højst 1920 pixel i bredden og 1080 pixel i højden. Filstørrelse maks. 2 MB. EXIF data bør indeholde fotografens navn samt optagedata som blænde, lukkertid, brændvidde m.v. Billederne lægges før mødet på hjemmesiden til vurdering. Er opgaven ’papir’ sendes også et digitalt billede med data, senest 5 dage før mødet, til den billedansvarlige. Papirbilledet medbringes på mødedagen. Billedet præsenterer sig bedst hvis det er opklæbet på støttekarton evt. monteret med passepartout. Samlet størrelse højst 30 x 40 cm. Billedet skal mærkes med fotografens navn og pil opad på bagsiden.

 

Bedømmelse:

 

På medlemsmødet bedømmer de tilstedeværende medlemmer billederne og der kan gives karakter til 3 billeder. Fotograferne er velkomne til at præsentere deres billede, kunstnerisk og teknisk, og medlemmerne kan også kommentere det indsendte.

 

 

Udover det ovennævnte kan der laves ad hoc konkurrencer i forbindelse med begivenheder, udflugter og lign. Reglerne for sådanne konkurrencer fastsættes i hvert enkelt tilfælde.

 

 

23-01-2013